MadbloggerUdfordringen#13: Makkerpar

12 modige madbloggere har taget imod udfordringen Samarbejdets kunst m. benspænd, og skal nu sammen med deres makker udvikle en sommermenu – reglerne kan I læse om: her.

Hvem er så blevet parret med hvem?

  1. Spis & Vis + Lykkes Lækkerier
  2. La Cucina Nada + En notesbog fra haven og køkkenet
  3. Kratluskeren + Bagning med Budget mm.
  4. Cookvalley + Ostesnak
  5. Gourmensch + Klidmoster
  6. Glutenfri For Begyndere + Chia Health

Og så var der lige det med det benspænd …

Her kan du se hvilket makkerpar der skal bestemme en af de min. tre ingredienser I skal bruge i jeres menu. Samme makkerpar bestemmer I så omvendt hvilken ingrediens de skal bruge. Dog skal den være til at få fat i, uanset om man bor i by eller på land, og selvsagt skal også den ingrediens være i sæson.

Makkerpar 1 + 2 smider et benspænd for hinanden, det samme gør makkerpar 3 +4 og 5 +6.

HUSK: at overhold nedenstående deadlines, da andre er afhængig af dig !

MadbloggerUdfordringen er kommet på Instagram  – så husk at følge med der, ligesom I MEGET gerne må tagge de billeder I deler måske før-undervejs-og efter med #MadbloggerUdfordringen /#MadbloggerUdfordringen13.

Deadlines og vigtige datoer:

Søndag d.21.maj offentliggøres makkerparrene her på siden, ligesom I vil kunne læse hvilket makkerpar i bliver udfordret ekstra af, og selv skal udfordre.

Søndag d.28.maj er sidste dato for at I giver jeres benspænds-makkerpar besked, og omvendt, om hvilken ingrediens de/I skal bruge.

Fredag d.30.juni er deadline for indlæggene. I bedes dele jeres indlæg med link i kommentarsporet herunder.

 

MadbloggerUdfordringen #13: Samarbejdets kunst m. benspænd

 

Rigtig mange madbloggere arbejder som oftest alene, og de der er to om bloggen er blevet vant til at samarbejde, og har sikkert fundet deres indbyrdes roller. Og SAMARBEJDE, det er netop hvad selve udfordringen denne gang går ud på. Du skal samarbejde med en anden madblogger om at sammensætte en sommer menu.Hvis du altså tør.

Hvem du bliver teamet op med, finder du ud af et par dage efter deadline for tilmelding, og makkerparrene bliver valgt ud fra hvem der kunne tænkes at gavne, men også udfordre hinanden. Der er jo tale om MadbloggerUDFORDRINGEN.

Om I går efter den klassiske tretrinsraket – forret, hovedret og dessert, om I fyrer op under grillen, I serverer et væld af små retter eller hvad I nu måtte finde på, det bestemmer I helt selv. Temaet er sommer mad, fordi ja, det er sommer når indlæggene rammer jeres madblogs, og hvad er sommermad så? Det bestemmer I også helt selv, dog skal minimum tre af ingredienserne være i sæson på disse breddegrader – om de er fra de danske farvande, marker, flyver henover det danske land, findes i skovbunden eller langs kysterne, det styrer I (næsten) selv.

Det lyder da ret let, ikke?

Men så let skal det heller ikke være, selvom det at samarbejde lyder som udfordring nok for mange, derfor er der indflettet et benspænd … så snart alle tilmeldingerne er i hus, bliver I teamet op, og I kan se hvem jeres makker er i et indlæg her på siden. Og hvad I der også kan læse jer til, er hvilket andet makkerpar der vil udfordre jer dét ekstra og bestemme en af de min. tre ingredienser I skal bruge i jeres menu. Selvsagt skal også den ingrediens være i sæson. I bestemmer så omvendt hvilken ingrediens de skal bruge. Dog skal den være til at få fat i, uanset om man bor i by eller på land. Det får I alle en uge til, og så kører det ellers løs.

Om I bestemmer jer for at mødes med jeres makker og gå i køkkenet sammen, om I udveksler idéer via telefonen eller laver en slags cook off online, og står for dele af menuen hver især, det er helt op til jer. Eneste betingelse: I skal samarbejde om menuen, og det skal tydeligt fremgå i indlægget hvordan I er kommet frem til menuen. Hele menuen skal præsenteres på hver enkel blog. Ligesom benspændene skal fremgå.

Deadlines og vigtige datoer:

Fredag d.19.maj er sidste tilmeldingsdato for deltagelse i MBU#13 – Du tilmelder dig ved at skrive en kommentar herunder med link til din blog. HUSK: at angiv tydelig email adresse, sådan at jeg kan skrive indbyrdes kontaktoplysninger ud til jer!

Søndag d.21.maj offentliggøres makkerparrene her på siden, ligesom I vil kunne læse hvilket makkerpar i bliver udfordret ekstra af, og selv skal udfordre.

Søndag d.28.maj er sidste dato for at I giver jeres benspænds-makkerpar besked, og omvendt, om hvilken ingrediens de/I skal bruge.

Fredag d.30.juni er deadline for indlæggene. (Der vil komme et decideret indlæg her på siden, hvor under I linker til jeres indlæg)

I håb om et rekord stort antal tilmeldte modige madbloggere,

Nada/MadbloggerUdfordringen