Madbloggerudfordringen #6: Forbrugerrådet Tænk udfordrer Madbloggerudfordringen med #spislokalt

Madbloggerudfordring_1024x1024px_White_Kaal

Kære Madbloggere, nu er MadbloggerUdfordringen blevet udfordret af Forbrugerrådet Tænk !

De lokalt producerede råvarer og produkter er mere end nogensinde på alles læber. Ministerens, supermarkedernes og forbrugernes. Men hvad betyder de for dig på bloggen? Meget, mindre eller slet intet? MadbloggerUdfordringen sætter i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk fokus på madbloggernes forhold og holdninger til #spislokalt.

  • Hvad betyder #spislokalt for dig?
  • Hvordan indgår #spislokalt i dine måltider?
  • Hvad er dit bedste #spislokalt-tip?

Så kære modige madblogger, både du der har turde tage udfordringen før, og du der lader dig friste af emnet denne gang, vælg selv din udfordring. Kreer eller vis din bedste opskrift (det er tilladt at genposte dit guld), blog om, hvad der inspirerer dig, undrer dig eller gør dig skeptisk. Tag dine læsere med til din lokale favorit-producent, sæt fokus på en råvare eller noget helt syvende. Du bestemmer!

Så selvom der netop er taget hul på julemåneden, behøver udfordringen ikke at blive en stressfaktor for dig, du styrer hvorhen du vil med dit indlæg om #spislokalt.

Der er fokus på #spislokalt måneden ud, og dit indlæg har dermed deadline med månedens udgang, meget gerne før. Du tilmelder dig MadbloggerUdfordringen #6 ved at dele dit endelige indlæg i kommentarfeltet herunder, eneste krav for deltagelse er at du har en madblog. OBS: deadline er rykket til d.29.1.2015!

Vær med til at sætte dit præg på samtalen om #spislokalt. I hele december sætter Madrevolutionen, Forbrugerrådet Tænks facebookside, fokus på #spislokalt. Følg med i Julekalenderen og deltag i tips, konkurrencer, debat, viden og andet godt. Her vil Forbrugerrådet Tænk også gerne høre meninger fra Madbloggerudfordringens deltagere og dele udfordringens blogindlæg. Du kan tilmelde dig begivenheden #spislokalt og få besked, når der sker noget nyt på siden.

Du kan læse mere om #spislokalt og få inspiration her:

Spis lokale fødevarer og støt dit lokalområde

Køb lokalt: Tips til at finde fødevarerne

Danskerne vil spise lokal mad

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer

Forbrugerpanelet om egnsbestemte retter

Slow Food Danmark

Dansk Terroir

Udfordringen er denne gang blevet til i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk og Marie Jeng.