MadbloggerUdfordringen#8: Farver

MBU8

Det er forår.

Også i de mange madblogger-køkkener.

Derfor skal der farver på  i denne 8. omgang af MadbloggerUdfordringen!

Udfordringen går i al sin enkelhed ud på, at du får tildelt én af de valgte farver: grøn, brun, rød, hvid eller metallic (glitter/glimmer/funklende) og så skal lave mad/drikke med dén farve som omdrejningspunkt.

Tør du tage udfordringen og lege med en farve?

Om du bager en kage, kreerer en dessert, griller en fisk, steger en bøf, blander en salat, mixer en cocktail eller hvad du nu finder på, det er helt op til dig. Eneste betingelser er, at det skal kunne spises eller drikkes og farven skal have hovedrollen i det du fremtryller! Altså ligger udfordringen i at du skal forholde dig til farven.

Hvilken farve du får, afgøres ved lodtrækning umiddelbart efter deadline for tilmelding. En samlet oversigt annonceres i et indlæg her på siden d.22.4.2015.

Jo du tør da så!

Du tilmelder dig i kommentarsporet herunder – husk at angive din madblog. Sidste frist for tilmelding er d.21.4.2015. Dit indlæg skal ramme bloggen her senest d.21.5.2015 – du deler link til dit indlæg under oversigten med farve-tildelingen.

Billede og link til dit indlæg vil fortløbende blive delt på Facebook/MadbloggerUdfordringen

HUSK at brug #MadbloggerUdfordringen/#MadbloggerUdfordringen8 når du deler på sociale medier!

 

MadbloggerUdfordringen #4: helt i fisk!

Nu er tiden kommet til næste runde af udfordringen blandt madbloggere, og denne gang går det helt i fisk …!

recipe-fish-noimage

Konceptet er såre simpelt: du bliver udfordret på at tilberede en ret med fisk. Om du leger helt anderledes med råvaren i forhold til hvad du plejer, både hvad angår tilberedning og tilbehør, eller om du serverer den som du allerbedst kan lide den, det er helt op til dig. Eneste krav er at fisken indgår i din opskrift, og at opskriften er til 4 pers.

Og som noget helt nyt i MadbloggerUdfordringen har vi fået en sponsor!

Skagenfood.dk har nemlig takket ja til at være sponsor, og sponsorerer hele 50 luksus pakker i et udvalg af 5 fisk: Torsk, Rødtunge, Kulmule, Skærising og Kuller.Hvilken fisk der bider på din krog afgøres af Skagenfood.dk!

TØR DU TAGE UDFORDRINGEN?

HVIS: så skynd dig at tilmelde dig udfordringen, da de første 50 tilmeldte får sponsoreret en pakke!!! 

Der er nu mere end 50 tilmeldte, og derfor er der ikke flere gratis fisk i denne omgang … MEN,  selvom du ikke er blandt de første 50 kan du selvfølgelig sagtens deltage i udfordringen, du skal blot selv kaste snøren i vandet, om man så må sige. Så meld dig endelig til hvis du stadig har lyst til at lege med!

sk_rising_filet_luksus_324

Pakken bliver leveret hjem til dig i uge 41, alt afhængig af hvor du bor og Skagenfoods leveringsdage, se her hvornår der leveres hos dig.  OBS: der leveres kun til brofaste øer i Danmark!

Deadline for tilmelding til udfordringen i det hele taget er d.30.9.2014, mens deadline for indlægget er d.3.11.2014. Du tilmelder dig ved at skrive en kommentar her under indlægget, i den tilmelding bedes du anføre din postadresse, dit mobilnummer og din mail adresse, de oplysninger kommer ikke til at figurere når kommentaren godkendes, og er kun til brug i forhold til levering af fiske pakken. Obs. hvis du tidligere har deltaget i udfordringen, godkendes din kommentar automatisk, og da kan du sende dine personlige oplysninger i en mail i stedet: nadacay@gmail.com, hvis du ikke ønsker de figurerer i kommentarsporet, du skal selvfølgelig stadig tilmelde dig her!

Skagenfood deler efterfølgende et udvalg af opskrifterne med tilhørende foto(s) på deres website, samt til abonnenter via mail og print. Her vil din blog selvfølgelig tydeligt fremstå. Ligesom din blog, og evt andre sociale medie profiler (Facebook, Instagram, Twitter mv) vil blive krediteret når Skagenfood deler din opskrift på via deres kanaler. Husk at angive hvilke profiler du ønsker linket til, i det indlæg du skriver. Det er selvfølgelig stadig dig der har rettighederne over både opskriften og billederne.

Umiddelbart efter d.30.9. vil der her på MadbloggerUdfordringen.dk blive postet et indlæg, hvor du i kommentarsporet bedes dele linket til dit indlæg i denne udfordring. Desuden, ligesom i sidste runde, vil dit indlæg blive delt på facebook-siden MadbloggerUdfordringen – har du husket at like den side i øvrigt?

HUSK: at brug flg. # når du deler på sociale medier: #madbloggerudfordringen4 /#madbloggerudfordringen

I håb om at det ikke, bogstavelig talt, går alt for meget i fisk, og at du er med på en endnu en udfordring,

MadbloggerUdfordringen/Nada i samarbejde med Skagenfood.dk.

Billederne i dette indlæg er fra Skagenfood.dk.