Så er tiden kommet for den tredje runde i
Madblogger Udfordringen,
og den står på Sommermad!
– Du er da frisk på at være med, er du ikke?
Denne gang er der mulighed for at vælge om man vil udfordres i det salte køkken, eller i den søde afdeling. Man kan selvsagtens også tilmelde sig begge udfordringer. Hvis man da altså tør.
Man får ikke en modpart denne gang, det er ene og alene ud fra 3 af årstidens råvarer man udfordres, og altså i én af de to kategorier. Det er lidt af en lynrunde denne gang, tilmeldingen er bindende, og skal ske senest d.13.6.2014.
Når du tilmelder dig, giver du os samtidig tilladelse til at bruge dit/dine billeder fra indlægget – kun i sammenhæng med omtale af MadbloggerUdfordringen.
Deadline for indlægget er d.13.7.2014. Når du lancerer dit indlæg, bedes du dele linket i kommentarsporet til indlægget “MadbloggerUdfordringen #3 – Sommermad!” her på siden, sådan at vi har alle indlæggene samlet ét sted. Der vil efterfølgende blive skrevet et opsamlende indlæg.
Og hvilke råvarer er der så tale om?
I kategorien “Årstidens salte køkken” er der tale om:
-
Bær
- Bladgrønt; salater, bladbede, spinat mv
- Gris
(Udfordring A.)
I kategorien “Årstidens søde køkken” er der tale om:
- Bær
- Spiselige blomster/krydderurter
- Chokolade
(Udfordring B.)
Alle tre råvarer skal indgå i opskriften, du må helt selv bestemme hvordan og i hvilken form.
Tør du tage udfordringen?
Du tilmelder dig ved at: dele link til din blog i kommentarsporet herunder. Skriv om du deltager i udfordring A eller B, eller begge to.
God fornøjelse i madblogger-køkkenerne derude, vi følger spændt med i hvad I finder på denne gang …