MadbloggerUdfordringen#14: Indmad

Grillet okselever m.jordskokpuré og ristede kantareller, opskrift + foto: La Cucina Nada

Denne gang skal det handle om indmad. Noget af det der sjældent ryger over disken hos slagteren og som er svært at finde i kølediskene rundt omkring i landets supermarkeder. Hvorfor det er sådan, hænger måske sammen med traumatiske barndomserindringer om skamstegt lever? Eller en opfattelse af at indmad ikke er fint nok at spise? Uanset årsagerne, så må det være på tide at vi får indmaden tilbage på tallerknerne i langt større udstrækning.

Anderagout af indmad med tragtkantareller og salvie, opskrift + foto: Snilde

Ifølge en undersøgelse som Landbrug og Fødevarer har foretaget for et par år siden spiser danskerne 0,2 kg indmad om året og langt størstedelen af indmaden bliver enten eksporteret eller brugt til dyrefoder. Indmad er sundt at spise da det er mager mad og samtidig en god kilde til vitaminerne A, D, E og folinsyre. Desuden er det meste indmad noget billigere end almindelige udskæringer.

Ifølge Gastronomisk Leksikon er indmad følgende , hvis du skulle være i tvivl.

Er du med på udfordringen om, at få indmaden tilbage på langt flere danskeres frokost, – og middagsborde? I så fald skal du kreere en ret med indmad. Ingen benspænd, ingen makker, ingen skal-ingredienser, intet tema – blot skal retten/opskriften være med indmad, og indmaden behøver altså heller ikke spille hovedrollen i retten, men skal indgå.

Kødsovs med skjult lever, opskrift + foto: Madbanditten

Du deltager i udfordringen ved at skrive en kommentar i kommentarsporet her senest d.20.marts 2018, husk tydeligt at angive din blog. Efter deadline for tilmelding slås et indlæg op her på siden hvor du kan dele linket til dit indlæg. Det endelige indlæg skal ramme siden her senest d.28.april 2018. OBS: deadline er fremrykket !

Husk at brug #MadbloggerUdfordringen/ #MadbloggerUdfordringen14 når du deler billeder på sociale medier.

MadbloggerUdfordringen deler indlæggene og udvalgte billeder på Facebook, Instagram og Pinterest. Din blog vil til hver en tid blive krediteret.

Fotos er venligst udlånt af ovenstående madbloggere og er valgt for at illustrere forskellige måder at bruge indmad i retter. Tak for lån.

23 tanker om “MadbloggerUdfordringen#14: Indmad”

  1. Hun der fik serveret stegt kalvelever én gang om ugen igennem hele sin barndom og lærte at værdsætte indmad som en delikat spise, er så afgjort klar på at tage imod udfordringen !

  2. Teklas Køkken (tidligere: glutenfri for begyndere) er ikke oversvømmet af opskrifter med indmad, men denne udfordring kan rette lidt op på dét 😃

    Jeg er med denne gang også.

    1. Herligt at du vil lege med endnu en gang, Tekla.
      Og nej præcis, det er min heller ikke og derfor synes jeg udfordringen lå lige for.
      Hilsen La Cucina NADA/MadbloggerUdfordringen

    1. FEDT at have dig ombord, og velkommen Trine.
      Er meget spændt på hvad det er du mere præcis har i ærmet!

      Hilsen La Cucina NADA/MadbloggerUdfordringen

    1. Lige over Christina, det var sjovt og meget sommerligt.
      En lidt anden udfordring denne gang, og herligt du vil lege med igen!
      Hilsen La Cucina NADA/MadbloggerUdfordringen

    1. Nogle gange er solo bare rart, Dorthe.
      Er sikker på at det stadig bliver spændende og udfordrende.
      Glæder mig til at se hvad du finder på!

      Hilsen La Cucina NADA/MadbloggerUdfordringen

    1. Herligt at høre Jakob!
      Bliver spændende at se hvad du finder på – forestiller mig der er
      levende ild involveret.
      Hilsen La Cucina NADA/MadbloggerUdfordringen

  3. Skøn udfordring 🙂 Jeg elsker indmad og kan da også prale af hele 13 indlæg med indmad på min blog. Det er dog stadig alt for lidt og mit valg af indmad er også for ensidigt, så dette er en kærkommen lejlighed til at komme lidt udover stepperne 🙂

    1. Det må da ellers siges at være ganske mange opskrifter med indmad, Pernille.
      Men enig – der er altid plads til flere af den slags.
      Spændende at se hvad du finder på !
      Herligt at have dig med ombord,
      hilsen La Cucina NADA/MadbloggerUdfordringen

    1. Herligt Stephanie!
      Og velkommen ombord – spændt på at se hvad du finder på at udfordre dig selv med.

      Hilsen La Cucina NADA/MadbloggerUdfordringen

  4. Øv – bøv. Lammenyrer – og lever ligger i fryseren parat til at blive brugt, men tiden rækker desværre ikke til dag af grunde, som jeg ikke selv er herre over. Beklager, men jeg må desværre trække mig fra udfordringen denne gang 🙁

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *