MadbloggerUdfordringen #4: helt i fisk!

Nu er tiden kommet til næste runde af udfordringen blandt madbloggere, og denne gang går det helt i fisk …!

recipe-fish-noimage

Konceptet er såre simpelt: du bliver udfordret på at tilberede en ret med fisk. Om du leger helt anderledes med råvaren i forhold til hvad du plejer, både hvad angår tilberedning og tilbehør, eller om du serverer den som du allerbedst kan lide den, det er helt op til dig. Eneste krav er at fisken indgår i din opskrift, og at opskriften er til 4 pers.

Og som noget helt nyt i MadbloggerUdfordringen har vi fået en sponsor!

Skagenfood.dk har nemlig takket ja til at være sponsor, og sponsorerer hele 50 luksus pakker i et udvalg af 5 fisk: Torsk, Rødtunge, Kulmule, Skærising og Kuller.Hvilken fisk der bider på din krog afgøres af Skagenfood.dk!

TØR DU TAGE UDFORDRINGEN?

HVIS: så skynd dig at tilmelde dig udfordringen, da de første 50 tilmeldte får sponsoreret en pakke!!! 

Der er nu mere end 50 tilmeldte, og derfor er der ikke flere gratis fisk i denne omgang … MEN,  selvom du ikke er blandt de første 50 kan du selvfølgelig sagtens deltage i udfordringen, du skal blot selv kaste snøren i vandet, om man så må sige. Så meld dig endelig til hvis du stadig har lyst til at lege med!

sk_rising_filet_luksus_324

Pakken bliver leveret hjem til dig i uge 41, alt afhængig af hvor du bor og Skagenfoods leveringsdage, se her hvornår der leveres hos dig.  OBS: der leveres kun til brofaste øer i Danmark!

Deadline for tilmelding til udfordringen i det hele taget er d.30.9.2014, mens deadline for indlægget er d.3.11.2014. Du tilmelder dig ved at skrive en kommentar her under indlægget, i den tilmelding bedes du anføre din postadresse, dit mobilnummer og din mail adresse, de oplysninger kommer ikke til at figurere når kommentaren godkendes, og er kun til brug i forhold til levering af fiske pakken. Obs. hvis du tidligere har deltaget i udfordringen, godkendes din kommentar automatisk, og da kan du sende dine personlige oplysninger i en mail i stedet: nadacay@gmail.com, hvis du ikke ønsker de figurerer i kommentarsporet, du skal selvfølgelig stadig tilmelde dig her!

Skagenfood deler efterfølgende et udvalg af opskrifterne med tilhørende foto(s) på deres website, samt til abonnenter via mail og print. Her vil din blog selvfølgelig tydeligt fremstå. Ligesom din blog, og evt andre sociale medie profiler (Facebook, Instagram, Twitter mv) vil blive krediteret når Skagenfood deler din opskrift på via deres kanaler. Husk at angive hvilke profiler du ønsker linket til, i det indlæg du skriver. Det er selvfølgelig stadig dig der har rettighederne over både opskriften og billederne.

Umiddelbart efter d.30.9. vil der her på MadbloggerUdfordringen.dk blive postet et indlæg, hvor du i kommentarsporet bedes dele linket til dit indlæg i denne udfordring. Desuden, ligesom i sidste runde, vil dit indlæg blive delt på facebook-siden MadbloggerUdfordringen – har du husket at like den side i øvrigt?

HUSK: at brug flg. # når du deler på sociale medier: #madbloggerudfordringen4 /#madbloggerudfordringen

I håb om at det ikke, bogstavelig talt, går alt for meget i fisk, og at du er med på en endnu en udfordring,

MadbloggerUdfordringen/Nada i samarbejde med Skagenfood.dk.

Billederne i dette indlæg er fra Skagenfood.dk.

57 tanker om “MadbloggerUdfordringen #4: helt i fisk!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *