Madblogger Udfordringen #2

 

En fanfare skal lyde, for nu skydes anden runde af Madblogger Udfordringen i gang!

Er du klar til at være med igen? Eller har du måske mod på at gribe udfordringen denne gang?

Denne gang lyder udfordringen på:

Du får tildelt en anden madblog som også er tilmeldt udfordringen. På denne blog vælger du selv en opskrift som du splejser med én af dine egne opskrifter!

Der skal være en genkendelighed ifht den opskrift du vælger, og mindst tre ingredienser skal gå igen.

Om du laver en hovedret om til en dessert, vælger at henkoge en forret eller bruger avanceret udstyr, det er helt op til dig. Lad fantasien få frit spil.

I indlægget linker du til den opskrift du har valgt fra modpartens blog, og det skal fremgå tydeligt hvilke af dine egne opskrifter der er tale om. Husk at nævn Madblogger Udfordringen i overskriften. Og kom den gode tone i hu, og at dette ikke er en konkurrence, men en hyldest til madblogger-fællesskabet.

Hvis du deler billeder på Instagram, Pinterest eller andre sociale medier, så husk #madbloggerudfordringen!

Hvis du har mod på at tage imod udfordringen, så tilmelder du dig  via dette link , som også kan findes i menuen øverst på siden.

Tilmeldingen er bindende, da konceptet binder an på alles deltagelse. Lodtrækningen sker tilfældigt, og kan efter den er annonceret ikke ændres.

Du har indtil d.31.1.2014 at tilmelde dig. I weekenden d.1-2.2 2014 foregår lodtrækningen, og denne annonceres umiddelbart efter her på sitet. Der er deadline på indlæggene d.24.2.2014, og i weekenden d.1-2.3 2014 vil der udgives et afsluttende indlæg her på sitet.

Vi glæder os vildt og inderligt til at modtage de mange tilmeldinger,

Thomas og Nada

5 tanker om "Madblogger Udfordringen #2"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *